Gitte Holst Larsen

Gitte Holst LarsenJeg bliver født den 27. december 1975. Jeg har kærlige forældre, familie og venner, og jeg lever et godt liv. Trods det bruger jeg de første 30 år af mit liv på at være godt og grundigt forvirret. Jeg tumler rundt med fornægtelse af sider af mig selv, melankoli, depression, selvmordstanker, stress, hashmisbrug og meget andet guf, som mit ego brygger sammen til en dramafortælling i mit cirkusliv.

Jeg har de sidste år fortalt denne historie til mange mennesker. Det har været ufedt at fortælle, men nu er jeg kommet dertil, hvor det virker underordnet, hvilke ord en fortid indeholder. Det væsentlige for mig er, hvad jeg har lært af fortiden, hvordan jeg lever i nutiden, og hvad jeg tænker om fremtiden.

Disse livets prøvelser føles nu som et tidligere liv, som jeg har stor gavn af, da jeg har lært uendeligt om selvdestruktive tanker og adfærd. Disse lærdomme kan jeg ikke læse mig til på nogen uddannelse, og jeg bruger nu denne viden i mit arbejde med klienter. Jeg ønsker således at alle mine fortidsskridt forbliver uændret, og at de i nutiden og fremtiden kan bruges til hjælp og inspiration for andre.
 
Kærlige hilsner
Gitte
UdviklingsAkademi | CVR: 33985592 | Klintvej 95, 4500 Nykøbing Sj.  | Tlf.: 60 74 01 94