Gratis terapi

Kære dig
 
Jeg er blandt de mange, som er sendt hjem fra arbejde på grund af coronakrisen - foreløbigt indtil mandag den 14. april. Jeg arbejder til daglig ved Center for Børn, Unge og Familier ved Odsherred kommune, hvor jeg hovedsageligt arbejder psykoterapeutisk med børnene og de unge. 
 
Så længe jeg har denne ekstra tid, vil jeg gerne tilbyde min hjælp til samfundet.
Jeg har ingen kompetencer indenfor det fysiske omsorgsområde, så det må blive inden for mit område, der er psykoterapeutisk arbejde. 
 
Jeg vil således tilbyde terapi pr. telefon, hvor du kan få hjælp i denne svære periode, der hos mange mennesker skaber ubehagelige følelser. Det kan være følelser som angst, frygt, tristhed, panik, ensomhed osv. 
 
Da jeg bor på landet med dårlig internetforbindelse, kan jeg desværre ikke tilbyde skype- eller facetimesessioner. Det bliver udelukkende på telefonen, hvor vi ikke kan se hinanden. Denne form for kommunikation ved terapeutiske sessioner har jeg benyttet i årevis, og det har jeg gode erfaringer med. 
 
Hvis du er interesseret i en terapeutisk session så skriv til mig, hvad du ønsker at arbejde med i sessionen. Skriv venligst til mig her
 
Undgå at kontakte mig via Facebook, da jeg ikke ser din besked der. 
 
Jeg ser frem til at høre fra dig. 
 
Kærlig hilsen
Gitte
UdviklingsAkademi | CVR: 33985592 | Klintvej 95, 4500 Nykøbing Sj.  | Tlf.: 60 74 01 94